Blomsterkunst der skiller sig ud fra mængden!

En blomstrende karriere

Hvad giver man sin hustru i bryllupsdagsgave efter 26 år? Blomster, naturligvis. Men gør man også det, når hustruen ejer en blomsterbutik? Ja det gør man. I hvert fald fik Birthe Bjørslev Pedersen blomster af sin mand Henrik på deres 26-års bryllupsdag forleden. Blomster fylder meget i Birthes liv. Hver dag i 30 år har hun kælet om, kreeret buketter, bundet kranse, klippet, skåret og pakket ind. Det er 30 år siden, hun åbnede sin butik i Herning, og det var egentlig lidt en tilfældighed, at det blev blomster, der blev hendes levevej. – Jeg havde egentlig en ide om, at jeg skulle arbejde mod børn, lyder det fra jubilaren, men sådan gik det som bekendt ikke.

Min bror arbejdede for den lokale blomsterhandler og kom hjem en dag og sagde, at de søgte en elev. Min mor spurgte, om det ikke var noget for mig. Jo, sagde jeg, og kort tid efter havde jeg pladsen. Fem år senere fik hun igen en ide. Nu skulle Birthe noget nyt. Noget andet og sagde sit job op. – Jeg ved faktisk ikke, hvad det var jog skulle, men skæbnen ville noget andet. En veninde opfordrede mig til at åbne min egen butik Jeg sagde til hende, at hun da bare kunne finde lokalerne – og det gjorde hun så… På Østergade. Tre uger senere var jeg i gang, fortærer Birthe. Nu er der gået 30 år. De første ni på Øster-

gade og de sidste 21på Bryggergade. Og eventyret er bestemt ikke slut. Den kreative hjerne og de veldrejede hænder har masser af projekter, der skal laves endnu. I forbindelse med jubilæet har der været godt gang r kreativiteten. Både Birthe og hendes ansatte har ladet fantasien løbe frit, og her er det, man kan blive en smule forpustet og noget overrasket over, hvad den kreative hjerne egentlig kan finde på… – Det vi lavede op til jubilæet. hvor vi rykkede over i andre lokaler med vores udstilling, var helt anderledes end det vi normalt arbejder med. Selvfølgelig er vi kreative i det daglige. men ikke på det plan, tyder det fra Birthe med et smil.

Her var der tale om krukker, fade og skjulere, der var lavet fra bunden. Snor, vatpinde, dæk, som, knapper, vatrondeller og alt mulig andet – hvad man lige har liggende eller falder over. – Det var ikke kun roser, liljer og orkideer – og et hav af andre friske lækkerier på stilk, men også selve opsætningen der blev fremstillet. forklarer Birthe. Der var tale om en sand oase af kreative skønheder, som kun bragte smilet frem igen og igen.

 

Team Birthe

Alt det her, siger Birthe og kigger sig omkring. – Og alt der er, og igennem tiden er blevet lavet i butikken, havde jeg ikke kunne gøre uden mine piger. Den var aldrig gået, det er jeg slet ikke bleg for at indrømme, lyder det. – Det her er ikke Birthes Blomster – det er Team E3irthes Blomster. Engang indlem er man, som journalist, nødt til at bryde den vanlige arbejdsgang vod tastaturet og skrive en følelse. Den kommer her. Det er tydeligt at se, når man sidder overfor Birthe, og man snakker personale gennem 30 år, al hun bliver rørt. Tårerne kommer frem i øjnene på hende. – Du kan nok se, at de betyder meget for mig. Vi er virkelig et team, og det betyder alt for mig. Vi behøver ikke altid at tale sammen. Vi tænker ens. Vi fuldfører hinandens arbejde og ved, hvad næste træk er.

Det betyder ikke, at jeg – eller vi – ikke bliver begejstret for hinandens arbejde, for det gør vi naturligvis. Jeg har de bedste piger, man kan have. – Selvfølgelig får vi hver vores idéer, men vi tænker ens – som et gammelt ægtepar. fortæller Birthe. Det kunne være en stor familie. Og ør det… I hvert fald er Birthes mor, Grethe Pedersen en stor del af dagligdagen i butikken. • Hun er uundværlig. Hun gør et stort stykke arbejde, og jeg er dybt taknemmelig over at have en hverdag med hende. Hun hedder dog ikke mor i daglig tale i butikken. Det ville lyde dumt, at jeg gik og kaldte på min mor hele tiden, synes Birthe. Hun går under navnet “Nuttis” – hvilket kunderne også kalder hende. Birthes far var igennem mange år også en stor hjælp i butikken, men han har dog ikke længere den store energi, det kræver men han følger ivrigt med, understreger Birthe. Det at drive en butik handler ikke kun om varer, lager, salg og kunder, men også om personale, og i løbet af de 30 k der er gået, har Birthe ikke haft mange. De kan vist tælles på to hænder, siger hun. – I dag er tæller vi fem. Min mor og jeg kan fejre 30-års jubilæum. Conny har været her i 20 år. Heidi i 10 år og Carina har været her i et år. Dertil kommer tre chaufører. – At vi ikke er flere gør også. at vi har et godt sammenhold. Vi kender hinanden og laver måske ikke det samme til personalearrangementer, som i andre virksomheder. Eksempelvis var vi sidst sammen ude og svejse…

 

Kreativ leg

Birthe og hendes team har leveret blomster og dekorationer til alle livets begivenheder. Fødsel, konfirmation, bryllupper, begravelser og alt der imellem. Fødselsdage, frierier, værtindegave, mors dag. Det hele. De kan alle mærkedage. De kender årstiderne, sæsonerne og farverne. – Vi har fået rigtig mange sjove udfordringer gennem tiden, men vist aldrig nogen vi ikke kunne løse. Det handler bare om at dreje tankerne lidt engang imellem – og det er ofte her det bliver sjovt.

– Vi fandt engang på, at vi skulle arbejde med plasticbestik – det lykkes ikke rigtig. Det ville ikke som vi ville, men tanken har ikke sluppet os endnu – og det skal nok lykkes, lover Birthe – sig selv. Det at sætte noget sammen til en buket er noget smukt, men det at turde lidt mere er en udfordring, mener hun. Mange af vores kunder kommer med jævne mellemrum ind i butikken bare for at se, hvad vi nu har fundet på, fortæller hun. – Det synes jeg er sjovt, og det giver også

udfordring i sig selv. Vi skal hele tiden tænke ud af boksen – og det er jo det, der er sjovt. Den kreative leg. At få lov til at lege hver dag på jobbet. Det elsker jeg. Og nok er hjernen kreativ, men blev jeg sat til at klippe et mønster og sy en kjole, ville jeg ikke ane hvordan, lyder det med et grin.

Kreativiteten | Birthes Blomster
Kreativiteten | Birthes Blomster
Birthe Bjørslev | Birthes Blomster
Kreativiteten | Birthes Blomster
Kreativiteten | Birthes Blomster